Faste læsere

Om mig

Mit billede
Fyn, Denmark
Startede som kystfisker og gik så over til at fiske på søerne på sjælland. En venlig sjæl tog mig med ud i hans båd og derefter startede jeg selv op med at dørve i en korsør pram på Halskov rev. Siden er det kun trolling der tæller. Jeg har været så heldig at kunne kombinere min hobby med mit arbejde.

onsdag den 27. oktober 2010

Så er der fanget Bonito ved langeland.

Fisken er fanget ved Ristinge Klint i et bundgarnet. Den blev senere vejet til 1,5 kilo og målt til 54 cm. Så er det vist om at komme i Storebælt og se om man kan være heldig.

torsdag den 21. oktober 2010

Kortplotter, ekkolod og hvad de ellers kan. Del 2.

Glemte så den anden halvdel, den rene ekkolodsdel, den findes her.
Her kan du læse om sendestyrke, frekvens, transducere og sidescan.
Igen en god side hvor man kan blive klogere på sit udstyr.

onsdag den 20. oktober 2010

Kortplotter, ekkolod og hvad de ellers kan.

Helt ny og rigtig god side hvor man kan lære om netværk og tilslutningsmuligheder til f.eks. radar, AIS og ekkolod, som er værd at vide i forbindelse med anskaffelse af nyt elektronik eller hvad muligheder du har hvis du skal købe nyt til det existerende du har i båden
Læs om de forskellige fabrikater fra Lowrance, Garmin, Furuno m.fl.
Se priser og specifikationer - og sorter på f.eks. pris, skærmstørrelse eller model.
Du er sikkert blevet meget klogere når du har læst mere på denne side.

onsdag den 13. oktober 2010

Påsketræf og Trollingmaster 2011.

Så er der købt færgebillet og bestilt værelse på Hotel Verona når der er Påsketræf og Trollingmaster 2011. Jeg glæder mig som en i H****de.
Jeg har min "normale" makker med, han skal dog nok lige have en oplæreing da han ikke har været ude og fiske siden sidste påsketræf.
Jeg når nok heller ikke ret meget ud resten af året, jeg har for meget arbejde og for lidt fritid. (Det sørger Team Chap for)

Nyt udstyr til båden bliver et oliefyr, jeg er ved at være gammel OG magelig, jeg frøs ad H****ede til tidligere i år da jeg var i Simris.

lørdag den 2. oktober 2010

Lowrance Structurescan



Der kommer lidt nyt tilbehør til Lowrance Structurescan, skrog gennemføringer i plastik, bronze og et y-kabel så du kan have 2 structurescan transducere.



 

Jeg har været i Tyrkiet, både ferie og arbejde, arbejdet bestod i at være sammen med folk fra Navico, høre om nye produkter, desværre var ikke det store i Lowrance, andet end de 3 førstnævnte. Var den sidste dag ude og sejle i en motorsejler som har Lowrance HDS og Structurescan i båden, her er et billede af et vrag i middelhavet, ret godt efter min mening.